Kurset er et instrukstionsforløb for voksne (+18 år) på min 16 timers instruktion. Det foregår hver torsdag i maj og juni samt i august. Herefter frigives deltagere på Epp2 niveau. Man skal i forbindelse med instruktionsforløbet bestå en svømmeprøve på 600 m. Det vil sige at der kræves deltagelse i minimum 8 instruktionsgange på vandet samt en svømmeprøve på 600 m.
Klubben stiller kajak, pagaj og sikkerhedsudstyr til rådighed.
Du skal selv sørge for egnet påklædning efter vejret (alm. sportstøj, vindtæt jakke m.m.)
Ekstra skiftetøj er altid en god ide at medbringe.
Vi underviser efter Dansk Kano og Kajakforbunds regler og efter instruktionsforløbet vil du få udstedt et EPP 2 bevis og blive frigivet til at ro uden instruktør, såfremt færdighederne er opnået.
Herefter kan du frit benytte klubbens kajakker og træningsmuligheder, på de tidspunkter som passer dig. Du kan også få instruktion i at benytte ergometer til indendørs roning.
Det kræver en speciel frigivelse fra klubbens lokale kajakchef, at få lov til at ro i vinterhalvåret.
Vi har i Ribe Roklub en tradition for en venlig og uformel tone både i det sportslige og i det sociale klubliv, som helt naturlig følger med.