Mangeårigt medlem af Ribe Roklub, Outrigger og inrigger roer
"Jeg elsker at ro i outrigger. Min favorit er Elefanten, som har 4 roere med hver to årer. Når jeg ror i Elefanten, så er jeg i nuet. I hvert eneste åretag.
Hvis mine tanker begynder at vandre, og jeg er et “andet sted” end i båden, så mærkes det med det samme og giver ubalance. Så er det fokus tilbage til åretaget. Koncentration, nærvær og fordybelse. En meditativ tilstand. At mærke, hvordan vi alle fire følges ad, som én organisme, når det lykkes, så kan jeg blive helt høj. Og så er det skønt at være på vandet. Høre lyden af årer, der sættes i og trækkes op af vandet på samme tid. Mærke solen og vinden i ansigtet. Se en laks eller ørred, der springer fri af vandet og fiskehejren, der er på jagt efter føde. Høre en hel flok snakkende gæs, der højt oppe i luften flyver hen over hovedet på os eller en stæreflok, der pludselig letter og flyver op på samme tid. What’s not to like Bettina Bystrup, august 2022."
August, 2022