Ribe Roklub afholder i foråret en Roskole for dem der gerne vil lære at ro i inriggerbåde.
Formålet med roskolen er at opnå et koncentreret oplæringsforløb, hvor de nye roere forholdsvis hurtigt opnår rofærdigheder og hurtigt opnår rettighed til at ro på Ribe Vesterå, som er Ribe Roklubs daglige rofarvand.
Programmet er følgende:
- Tirsdag. 21. april kl. 18.30-21 afholder roklubben en introaften. Vi afprøver roteknik på land i romaskiner, præsenterer de både, som klubben råder over, og snakker om det øvrige program for roskolen.
- Lørdag d. 25. april kl. 9.30 – 14 er der introduktion, som hovedsagelig foregår på vandet. Vi arrangerer en frokostfællesspisning i klubhuset. Introaften og introduktion på vandet foregår i Ribe Roklubs lokaler, Erik Menvedsvej, Ribe og på Ribe Vesterå ud til Kammerslusen.
- Efter denne ro-lørdag følger en koncentreret træningsperiode med ugentlige roøvelser – hver tirsdag og torsdag ENTEN kl. 9 – 11 ELLER kl. 17.30 - ca. 19.30.
- Træningsperioden slutter ved udgangen af maj.
- Al undervisning foregår ved klubbens instruktører.
Det er vigtigt, at du prioriterer at deltage i hele programmet. Dels skal du lære roteknikken og reglerne for trafik på vandet, dels skal du også opnå en vis udholdenhed svarende til, at du i træningsperioden har roet ca. 75 km. Det opnår du ved at deltage i hele træningsforløbet.
Du ender med at få rettighed til at ro med andre ligestillede roere på åen – uden instruktør.
Pris, betingelser m.v.
Prisen for deltagelse i roskolen er 500 kr. MEN eksisterende medlemmer af roklubben får det for 250 kr. (indmeldt før 15. marts 2026).
De krav vi stiller til dig, er, at du kan svømme 300 m i svømmehallen, at du er frisk på at bruge kræfter på vandet og at helbredet ikke er i vejen.
Vi stiller godkendte redningsveste til rådighed. Du får en instruktion i brugen af vestene. Kom i tætsiddende tøj, kig på vejrudsigten, medbring evt. regnjakke og drikkedunk. Lette sko der ikke er for brede i hælen. Løbesko er som reglen ikke velegnede.
Tilmelding til roskolen er senest mandag den 20. april.
Tilmelding sker ved at:
1. at skrive en mail til tr@ribekatedralskole.dk
2. tilmelde sig i GoMember
Evt. spørgsmål
Hvis dette program for Ribe Roskole 2026 giver dig anledning til spørgsmål, som du gerne vil have afklaret før introaftenen d. 22. april, så må du gerne kontakte én af følgende personer.
Trine Ryhave: 2966 9116 / tr@ribekatedralskole.dk
Venlig hilsen
Karen Skønager
Formand for Ribe Roklub